Yogafilosofi & -historie

 

En overbygningsuddannelse for dig, der er yogalærer i forvejen

-  eller som  bare gerne vil dykke dybere ned i yogaens baggrund & -teori.

Generelt om forløbet

(læs mere om de enkelte mødegange længere nede)

Henover fem fredage, vil vi dykke ned i yogaens filosofi, -historie og -teori fra de tidligste tekster og til i dag. Undervisningen vil foregå som en blanding af oplæg fra underviseren og diskussion i større og mindre grupper. Vi vil hele tiden sigte imod at gøre stoffet både tilgængeligt, praktisk relevant og brugbart i den enkeltes egen undervisning, og hvor det giver mening vil vi lejlighedsvist supplere teorierne med meditation og andre former for praksis.

Det kræver ikke noget forkendskab at deltage, og du behøver som sådan heller ikke være uddannet yogalærer - bare du har interesse for stoffet, er du velkommen.

Der vil være masser af referencer til tekster, som du selv kan dykke ned i for yderligere fordybelse - men det er  ikke noget krav, at du selv læser de tekster, vi går igennem.


Praktisk

5 X 5 timer (25 timer)  Fem fredag i tidsrummet 9:30-14:30

Datoer: 18. januar, 15. februar, 29. Marts, 12. April, 24. Maj

Hos:  Zensitiv Yoga, Vestergade 83, 8600 Silkeborg (i gåafstand fra stationen)


Pris: Early Bird indtil 15 november: 2850,-  Herefter:  3450,- 

Tilmelding & spørgsmål: til Jacob Aremark på  jacob@aremark.dk

Om underviseren.

Jacob Aremark er medstifter af- og hovedunderviser på YOGAinsideOUT. Han er cand. mag. i filosofi fra Aarhus Universitet, og forfatter til bogen “Kroppens indre landskaber”. Han er desuden yogalærer  med over tusind timers egen uddannelse og mange tusind klasser bag sig. Jacob har  undervist i yoga i omkring 12 år. Han har fungeret som lærer og censor på flere yogalæreruddannelser, og har desuden holdt et væld af foredrag og workshops om yogafilosofi & -historie – både offentlige foredrag og på lukkede uddannelses- og efteruddannelseskurser for yogalærere

Når han ikke underviser i yoga, arbejder Jacob med det at skabe adgang til kroppens ressourcer og potentiale i mange andre sammenhænge. Du kan læse mere om ham og om det han laver på www.Aremark.dk

  1. 1.Vedaerne & upanishaderne - filosofihistorie generelt

På første mødegang danner vi os et grundlæggende overblik over, hvor det hele kommer fra. Vi kigger i de tidligste tekster om yoga – “Upanishaderne”. Og vi får sat hele rammen for yoga på plads, ved at dykke lidt ned i hinduismens grundbegreber såvel som buddhisme og jainisme.

2. Bhagavad Gita  - Yogaens mytologi

På anden mødegang dykker vi ned i Bhagavad Gita - en af de  helt centrale tekster for yogaen. Dels nærstuderer vi teksten, dels kigger vi på den mytologi og de historier, som er dens kontekst. Vi berør de store fortællinger Mahabharata & Ramayana og taler om den fortælling og de myter, som omgiver den tidlige yoga.

3. Yoga Sutra - Yogaens psykologi & kosmologi

På tredje mødegang kaster vi os over yogaens psykologi & kosmologi. Vi læser Yogasutra, spm blandt andet indeholder “de otte lemmer”, men som også indeholder en masse råd og vejledning i forhold til meditationspraksis & forståelsen af den menneskelige psyke. Vi kigger også lidt på på Samkhya filosofien, som er den metafysiske teori, som Yogasutra i høj grad trækker på.

4. Hatha Yoga Pradipika - Hatha yoga & tantra

Den fjerde gang når vi til Hatha yoga’en. Yoga næsten som vi kender det i dag, med yogastillinger, åndedrætsteknikker mm. Vi læser de oprindelige, første kilder til asanapraksis, og kigger på, hvilke rammer en yogapraksis traditionelt blev sat ind i. Vi kommer omkring begrebet tantra som det forstås i den oprindelige tradition, og vi ser på chakrasystemet på en meget konkret og tilgængelig måde.

5. Light on Yoga & Yoga i dag

Den femte og sidste gang ser vi på yoga i det 20. & 21. århundrede. Vi kommer omkring Yogananda, Krishnamacharya, og alle de moderne yogier, som har været med til at etablere yoga i vesten. Vi taler om yogafilosofiens  relevans i dag, og vi ser på, hvordan forskellige moderne “skoler”  har valgt at forvalte den tusind år gamle arv fra yogaen. .

Indhold på de enekelte mødegange